Blooms taksonomi

Blooms taksonomi er en model der bygger på at forståelse af et emne kan betragtes som en kronologisk rækkefølge. Der er altså tale om en kognitiv taksonomi.   Lidt som at bygge et hus. Fundamentet skal være bestående, før man kan bygge vægge osv. Basal viden skal være på plads, før denne kan anvendes.  Teori skal kunne anvendes, før man kan kan benytte den i en analyse.

Modellen består af flere trin, hvor viden er det laveste taksonomiske niveau og vurdering er det højeste niveau. Man kan sige, at man bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte, når man kommer højere op i modellens niveauer.

Fordi viden er et lavere niveau end analyse, betyder det ikke at viden er mindre vigtigt. Det er vigtigt at eleven kender fagets begreber og kan præsentere disse. Som underviser skal man være opmærksom på hvilket niveau man ønsker sine elever skal opnå, idet det kan være tidskrævende at komme på højeste niveau, inden for alle emner.  Der er også stor forskel på, hvor langt eleverne stiger i  niveau.

Kilde: studieabc.dk

Blooms taksonomi og omvendt undervisning

Denne kognitive model ser man ofte præsenteret, når man får forklaret begrebet omvendt undervisning. Modellen sat i forhold til omvendt undervisning, går ud på, underviseren ikke skal arbejde med at vidensformidle på klassen, men lade eleverne selv tilegne sig den viden f.eks. ved hjælp af videolektioner.  Underviseren skal så arbejde på klassen med højere taksonomisk niveauer,  i stedet for at eleverne skal gøre det der hjemme uden hjælp fra læreren.

Billed (dhcp.dbnet.dk/wiki/blooms_taksonomi)

Man kan godt ønske sig en forklaring på, hvordan eleven og underviseren progressions mæssigt skal arbejde med de forskellige niveauer i modellen. Derfor vil jeg nu forsøge at forklare alle niveauer i modellen samt hvordan man kan arbejde på disse niveauer med stoffet.  Det kan være vigtigt at arbejde systematisk med løbende evaluering, istedet for at stille opgaver direkte på  de takatomiske højeste niveauer. Ellers risikerer man at eleverne opgiver pga. mangel på nærmeste udviklings zone.

Niveau 1; viden:

Det første trin på taksonomi stigen er viden. Det er her man forklarer begreber og modeller som eleverne skal kunne. Video kobles typisk på modellen omvendt undervisning, men det er ikke et krav. Der findes mange andre måder, eleverne tilegner sig viden. Det er her en god ide at lade eleven teste sin viden, ved små test som kan tages gentagne gange. Evt. som små spil, hvis det er muligt. Spørgsmålene skal indeholde spørgsmål som  “Hvad er …?”, “Hvem er …?”, “Hvad skete der?”.

Niveau 2; forståelse:

Når man har forstået noget, kan man forklare det med egne ord! Dette omhandler det andet niveau i modellen. Her kan eleven begynde at bruge egne ord, om en model og forklare, hvad der er vigtigst. Nogle af de spørgsmål man kan stille er “Hvad er hovedtanken i …?”, “Hvad er det væsentligste argument …?”, “Hvordan vil du sammenfatte …?”. Dette kan typisk med fordel gøres via test igen, men på et lidt højre niveau end før. En anden mulighed er en diskussion af begreberne f.eks. på facebook eller via en eller anden form for elektronisk diskussion.

Niveau 3; anvendelsen:

På  dette niveau skal man kunne anvende modellen på simple eksempler.  Man skal kunne løse simple problemstillinger med modellen. Typiske spørgsmål kan være formuleret således: “Hvordan vil du bruge …?”, “Hvordan vil du vise,

at du har forstået …?”, “Hvad kan du forestille dig ville ske, hvis …?”.

Her kan man typisk finde eksakt materiale, som eleverne arbejder med. Dvs. de anvender modellen, til at analysere noget konkret.

Niveau 4; analyse:

På dette niveau skal  eleverne kunne  identificere årsager og virkninger og desuden kunne  finde eksempler, der belyser generelle konklusioner. Typiske spørgsmål kan være:”Hvordan er sammenhængen mellem A og B?”, “Hvad får A til at  …?”, “Hvilke beviser kan du finde for påstanden …?”.  Man skal kunne arbejde mere kreativt med modellen og anvende den ved f.eks. at kunne opbryde et bearbejdet emne og analysere disse enkeltdele.

Her kræver det mere af afleverings formen.  Vi er færdige med test og at små opgaver. Her kan klassediskussion eller diskussion på sociale medier bruges. Alternativt kan analyser afleveres af eleverne via video eller lyd.

Niveau 5; Syntese:

Her kan man selv skabe nye mønstre af de teorier man anvender. Måske kan de sættes samme på en ny måde. Måske kan man flette flere teoretiske modeller sammen til en ny samlet model. Spørgsmål på dette niveau kan være :

“Hvordan vil du fortolke …? “Hvorfor tager A afstand fra …?”, “Kan der udvikles en model, som vil belyse sagen på en ny måde…?”.

Niveau 6; Vurdering:

Her skal man kunne forholde sig kritisk til modellen, både internt og eksternt. Her skal man kunne beslutte, hvilken model, der er den rigtigt at bruge.  Man skal også forholde sig kritisk til andres løsningsforslag.  De typiske spørgsmål man kan stille på dette niveauer:  “Er du enig i at …?”, “Hvilken løsning havde du valgt, hvis … ?”, ”Hvad mener du om …?”, “Hvorfor ville de være bedre at …?”.  Når man arbejder med på dette niveau, kræver det typisk at man arbejder projektorienteret, gerne i grupper, hvor opgaven er formuleret så bredt at denne vurdering kommer med.

Kilde: http://plpnetwork.com/, catlintucker.com, studieabc.dk

Vidensformer og taksonomi

Videnformerne der bliver præsenteret på figuren til højre viser, at når man arbejder med viden på et højere taksonomisk niveau, så vil det udbytte eleverne får af undervisning øges. Det kræver dog at man har styr på formen af sin undervisning og sikrer sig at de lavere vidensformer bliver kvalificerede.  Så selv om man arbejder kreativt med opgaver, skal man sikre sig at kvalifikationerne bliver opnået ved hjælp af f.eks. test eller andet.
Billed (http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333)

Advertisement